RIBE
KUNST
MUSEUM
- dansk kunst 1750-1950
160909
UDSTILLINGSPROGRAM 2010
Mens vi venter… er en række af særudstillinger, som Ribe Kunstmuseum viser i midlertidige udstillingslokaler på 1. salen af den gamle købmandsgård midt i Ribe, ”Quedens Gård”. Den smukke, fredede museumsbygning i Sct. Nicolaj Gade er lukket indtil slutningen af 2010 pga. af en omfattende restaurering, der er blevet mulig takket være en stor donation fra ”A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal”. Hovedværkerne fra Ribe Kunstmuseums samling kan indtil 5. september 2010 ses på den Hirschsprungske Samling i København på udstillingen ”Til Låns. Mesterværker fra Ribe Kunstmuseum”. Den resterende del af Ribe Samlingen er opmagasineret og ikke tilgængelig for publikum. I jubilæumsåret, viser Ribe Kunstmuseum er række udstillinger, alle med ”Kunsten i Ribe” som tema:
15. januar – 28. februar 2010: Mit Ribe-billede. Ripensernes egne Ribemotiver på kunstmuseum.
På denne udstilling opfordres ripenserne til at bidrage med deres egne værker til udstillingen. Det drejer sig om værker, de har hængende på væggene derhjemme, og alt har interesse - også bedstemors stramaj, når blot motivet er fra Ribe eller deromkring. Gratis adgang.
5. marts – 5. april 2010: Tiden i Ribe (1965-2009). Fotografier og tekster af Torkil Funder.
Forfatter, tidl. gymnasielærer Torkil Funder har gennem 40 år fundet sine fotografiske motiver i den gamle by. Udstillingen viser et udvalg af disse mange fotos, kombineret med Funders egne perspektiverende og tankevækkende tekster. Entré.
9. april – 16. maj 2010: Lis Andersen og Ole Videbæk.
Disse to kunstnere har boet og arbejdet i Ribe gennem mange år. Hver for sig har de markeret sig stærkt både nationalt og internationalt. Begge er billedhuggere og har skabt adskillige offentlige udsmykninger. Ole Videbæk er desuden en fremragende grafiker og arbejder også med installationer og landart. Entré.
I
I
21. maj – 24. oktober 2010: Kunstens Ribe
Ribe Kunstmuseums samling rummer en lang række betydningsfulde danske kunstneres motiver fra Ribe. P. Ussing J. Roed, Th. Brendstrup, Kr. Zahrtmann, J. Rohde, A. Gottschalk, S. Swane m.fl. har alle været her og efterladt sig en perlerække af værker med motiver fra byen. Disse, suppleret med en lang række værker både af ældre og nyere dato, viser byen gennem tiderne, sådan som kunstnerne har gengivet dens stemninger, linjer, former og farver. Også fortællinger, der er knyttet til byens historie, har gennem tiderne givet næring til og været genstand for kunstneriske udfoldelser. Heriblandt ikke mindst fortællingen om Dronning Dagmar. Entré.
I forbindelse med særudstillingen har folkeskolelærer Ulla Sjørup, Fourfeldtskolen, i samarbejde med konsulent Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling, udarbejdet et meget inspirerende undervisningsmateriale med udgangspunkt i adskillige af de viste væker. Materialet kan ses på: Pædagogisk Udvikling
I forbindelse med særudstillingen har folkeskolelærer Ulla Sjørup, Fourfeldtskolen, i samarbejde med konsulent Dorte Vind, Pædagogisk Udvikling, udarbejdet et meget inspirerende undervisningsmateriale med udgangspunkt i adskillige af de viste væker. Materialet kan ses på: Pædagogisk Udvikling
Ribe Kunstmuseums midlertidige adresse:
Quedens Gaard. Sortebrødregade 1, 6760 Ribe. www.ribe-kunstmuseum.dk
Åbent:
15. jan. – 16. maj og 7. sep. – 24. okt. 2010: tirsdag-søndag 11-16. Mandag lukket.
21. maj – 5. sep. 2010: alle dage 11-16.
15. jan. – 28. feb. 2010: Gratis adgang for alle. 5. marts – 24. okt.: Entré: 30 kr. Grupper over 10: 25 kr. Børn og unge u. 18 år: gratis.

