Nyt fra ASR 15
Udgravningen under Ribe Kunstmuseum
I anledning af renoveringen af Ribe Kunstmuseet i 2009/2010 er det nødvendigt at gennemføre arkæologiske undersøgelser i museets kælder. Dermed får arkæologerne igen lov til at udbygge deres viden om det tidligste Ribe og markedspladsen
Forhistorien:
Ved en tidligere kælderrenovering i 1972 blev man klar over at Ribe Kunstmuseum er placeret oven på de omfangsrige kulturlag fra det tidligste Ribe. Hele området omkring forløbet af Nikolajgade gemmer på aktivitetslag fra tidlig 700-tal til op i midten af 800-tallet.
Ingen andre steder i Norden er der påvist en så tidlig handelsplads som netop her ved Ribe Å. Fra 1972 til 1976, igen i 1986 og 1990/91 samt i 2000 er der gennemført udgravninger i området.
I dag ved vi at markedspladsområdet Ribe gennem 700-tallet er udlagt i parceller omkring en hovedgade. Der foregår intensiv produktion af bronzestøbning, kammageri, perlemageri i glas og rav og meget andet. Vi finder de små sølvmønter ”Scatteas” som er meget sjældne i Norden. Det er denne forhåndsviden som vi håber bliver yderligere styrket ved den nye udgravning samt muligheden for at få ny viden især om den yngste del af markedspladsen.
ASR 15
Udgravningerne startede mandag d. 2 marts samtidig med at håndværkerne begyndte at fjerne de gamle gulve. Allerede nu ca. 1½ måned efter opstarten har vi gjort rigtig gode fund. Vi har i flere rum lagt søgegrøfter ud for at blive klar over hvor tæt på den nuværende byggeflade de aktuelle værkstedslag befinder sig. Ud over disse søgegrøfter skal vi ikke grave særligt i dybden i rummene, da vi kun fjerner de lag som bliver forstyrret af den kommende renovering.
Fig.1: Fremgravet overflade fra 800-tallet. Fig. 2: typiske aktivitetslag fra sen 700-tal.
I rummene mod havesiden skal vi generelt ikke flytte noget ”moderne” jord før vi står med en overflade fra omkring midten af år 800. Fig. 1. Går vi lidt ned i lagene dukker den allerede erkendte parcelstruktur op og bekræfter vores viden fra tidligere gravninger. Lagene falder smukt ned mod grøfterne. Parcellerne er ca. 5-6 meter bredde, men flyder her i toplagene noget ud i grøfterne. De enkelte lag kan være meget tynde og skifter mellem, grå askelag, lyse sand eller lerlag og brune humøse jordlag. Fig. 2.
Så vidt muligt følger vi lagene når vi graver af – dette giver en meget ujævn overflade. Fig. 3. Disse ”sene” lag fra 800-tallet er vigtige for forståelsen af hvad der sker med Ribe. Fundene herfra supplerer vores viden om hvad der egentlig foregår på markedspladsen i de år.
Vi har fundet importeret keramik fra Tyskland, kværnstensfragmenter, ca 90 glasperler af forskellig slags, rav, støbeforme til skålspænder og nåle, 2 sceattas og meget mere.
Fig. 3: Ujævn overflade på parcel. Fig. 4 og 5: Der soldes i Kunstmuseets have. ”Vandhullet”
ødelægger ikke noget, da det er gravet der hvor de store
arkæologiske udgravninger var i 1972-74.
Alt jord som vi graver op bliver vandsoldet. Dette sker for at få alle de små genstande med. Erfaringsmæssigt ved vi at man ikke erkender dem under selve graveprocessen da der ofte er tale om rav- og glasperler på bare få millimeter.
Til vandsoldningen har vi hjælp af museets dygtige amatørgruppe. Dem vil man i øjeblikket kunne se næsten hver dag i haven bag kunstmuseet. Fig. 4 og 5.
Efter påske fortsætter udgravningerne i sidebygningen. Her skal vi bl.a. grave elevatorskakten helt til bunds i lagene.
Fig. 5 Lene Feveile
Arkæolog
Sydvestjyske Museer