GULDALDEREN 1800-1850
På trods af statsbankerot, krig og ustabilitet er perioden ca. 1800-1850 en af de rigeste i dansk kunst. En lang række fremragende malere så dagens lys, og kunsten blomstrede.

Guldaldersamlingen på Ribe Kunstmuseum rummer værker af alle de væsentligste kunstnere fra tiden: C.W. Eckersberg, Christen Købke, Johan Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, Martinus Rørbye, Wilhelm Marstrand.
Guldalderens efterklang er repræsenteret ved Vilhelm Kyhn, L.A. Schou, Janus La Cour, Lorenz Frølich m.fl.




OPTAKT
En af de kunstnere, der spillede en rolle forud for guldalderen, var kongelig hofmaler og professor ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, N.A. Abildgaard (1743-1809). Hans maleri Jupiter vejer menneskenes skæbne fra 1793 er en gave til Ribe Kunstmuseum fra Ny Carlsbergfondet i anledning af museets 100 års fødselsdag i 1991.
Abildgaards opgave som kongelig hofmaler var at udføre malerier, der støttede kongemagten, eksempelvis de store udsmykninger til Christiansborg (brændt 1794).
Jupiter vejer menneskenes skæbne viser imidlertid det modsatte: At kongedømmet burde afskaffes. Baggrunden herfor skal søges i Abildgaards interesse for den franske revolution, der kæmpede for den enkelte borgers rettigheder.
Netop borgerskabet fik i Guldalderen stor betydning, ikke mindst for kunstnerne og deres måde at arbejde på.		    









UDFOLDELSE
C.W. Eckersberg (1783-1853) var en af periodens vigtigste kunstnere. Både i kraft af sit maleri og sin lærergerning på Det Kongelige danske Kunstakademi.
 
Billedet Udsigt gennem et vindue til en gård i Rom er malet i 1813-1816, mens Eckersberg stadig var en ung mand. Som mange andre kunstnere på den tid var han på en årelang rejse som en form for afslutning på studierne, og i 1813-16 boede han i Rom.
 
Billedet er et udsøgt eksempel på Eckersbergs interesse i at opbygge et kompliceret og dog harmonisk rum.


   




I tiden fra 1840 og frem kom det nationale til at spille en større rolle end tidligere, og det danske landskabsmaleri blev en populær genre i guldalderkunsten. Kunstnerne tog deres skitseblokke med ud i naturen og satte sig for at beskrive det typisk danske.
P.C. Skovgaard har med Møns klint fra 1852-53 sat et monument over en landskabsform, som både var og er et nationalt klenodie.