Dansk kunst fik en brat opvågnen i 1870'erne. Det nationale og det akademiske maleri, som de danske kunstnere havde arbejdet med i adskillige år, blev på ydmygende vis underkendt på Verdensudstillingen i Paris i 1878. For nu skulle kunsten være realistisk - det vil sige hverdagsagtig og problemformulerende. Det moderne gennembrud var en realitet.
Samlingen af realistisk kunst i den oprindelige betydning rummer malerier af bl.a. P.S. Krøyer, J.F. Willumsen, Hans Smidth, L.A. Ring, Malthe Engelsted.
|
I foråret 1879 tilbragte P.S. Krøyer nogle måneder i Cernay la ville, en lille by sydøst for Paris, og her malede han bl.a. Franske skovarbejdere gående hjem fra arbejde. De arbejdsklædte mænd er trætte. Drengen til venstre prøver med en stump cigaret i mundvigen at se kæk ud, men trætheden lyser ud fa ham. Maleriet er en af dansk kunsts første, realistiske figurskildringer. |
NATURALISMEN



